BAGVÆRK

Sukker binder vand. Derfor bliver reaktioner, som kræver vand, forsinket, hvis der er sukker tilstede. Evnen til at binde vand bygger på forholdet mellem krystalliseret og opløst sukker. Du kan forlænge brøds spisekvalitet ved at tilsætte sukker. Sukkeret bevirker, at vandet bindes længere i brødet, som holder på fugten i stedet for hurtigt at blive tørt.

Opskrift

Grove rugboller

ca. 50 stk.
12 min.
225°
  • 1 l lunkent vand
  • 100 g gær
  • 4 dl havreklid
  • 2 dl speltflager
  • 4 dl groft rugmel
  • 1 dl hørfrø
  • 75 g flydende margarine
  • 1 tsk. salt
  • 3/4-1 dl Dansukker Mørk Sirup
  • 1 spsk. brødkrydderier (f.eks. fennikelfrø, anis, kommen kan udelades)
  • ca. 18 dl rugsigtemel

Gæren smuldres i en skål, og vandet hældes i. Rør, indtil gæren er opløst. Bland havreklid, speltflager, rugmel, hørfrø, margarine, salt, sirup og krydderier i. Tilsæt melet lidt ad gangen, indtil dejen slipper skålen. Lad dejen hæve under et klæde i 45 minutter. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den til den er blank og smidig. Del dejen i 2 stykker, som formes til stænger. Skær hver stang i 25 stykker, som formes til boller. Lad bollerne hæve i 30 minutter. Sæt ovnen på 225°. Bages midt i ovnen i ca. 12 minutter, til bollerne er gyldenbrune. Lad bollerne køle af på en rist under et klæde.

SUKKER BEVARER FUGTEN I BRØD
Sukker bevarer fugten, da det binder vandmolekyler. Sirup holder bedre på fugten end strøsukker, da der er mere frugtose og glukose i. Det er en fordel, hvis du ønsker, at krummen skal holde sig blød i længere tid.

Erstat 3/4-1 dl Dansukker Mørk Sirup med:


Alternativ 1       3/4-1 dl alm. Dansukker alm. Sukker

Alternativ 2       3/4-1 dl Dansukker Flormelis