BAGVÆRK

Sukker giver både fysisk fylde og sensorisk fylde i fødevarer. I skærekager og småkager giver sukker volumen – dvs. sukkeret optager fysisk plads, og kagen bliver større, end hvis der ikke var sukker i. Hvis du undlader sukkeret, stiger energiandelen fra fedt.

Opskrift

Sukkerkage

1 stk.
35 min.
175°
  • ½ dl flydende margarine
  • 1 dl mælk
  • 2 æg
  • 2 dl Dansukker alm. Sukker
  • 1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
  • 3 dl hvedemel
  • 1½ tsk. Bagepulver

Smør en form og drys med rasp. Lun mælken. Pisk æg og sukker luftigt. Tilsæt mælk og margarine. Bland resten af ingredienserne og vend dem i dejen. Hæld dejen i formen. Bag kagen på nederste rille i en forvarmet ovn ved 175° i cirka 35 minutter. Prøv med en stegenål om kagen er færdig. Lad kagen hvile et par minutter, inden du vender den ud af formen.

MÆNGDEN AF SUKKER PÅVIRKER STØRRELSEN
Jo mere sukker du putter i en kage, jo større bliver den. For sukkermængden påvirker både den fysiske og den sensoriske fylde. I de følgende to opskrifter er mængden af sukker ændret. Vurdér hvad det betyder for slutresultatet.

2 dl Dansukker alm. Sukker med:


Alternativ 1       1 dl Dansukker alm. Sukker

Alternativ 2       3 dl Dansukker alm. Sukker