Sukker kan meget mere end søde. Bruger du f.eks. meget sukker i småkager, bliver de ikke kun sødere. De bliver også hårdere, fordi sukkermængden har betydning for konsistensen. Putter du en smule sukker i gærdejen, hæver den bedre, fordi sukker er næringsstof for gærcellerne.

Sukker forstærker og afrunder smagen af andre ingredienser. Det konserverer syltetøj naturligt, så det holder længere. Sukker giver is en blød konsistens. Sukker holder på fugten i brød. Og meget mere...

Her finder du opskrifter og øvelser, som viser sukkers mange egenskaber. Prøv dem, bliv klogere på sukker - og opnå de resultater, du ønsker i køkkenet.

Rigtig god fornøjelse!