At give en solid basis og grundviden om sukker og sødemidler.
At synliggøre sukkers mange egenskaber, variationer og anvendelsesmuligheder.
Relevante deltagere
Kurset henvender sig til studerende på “Fra jord til bord” (grund- og/eller hovedforløb).
Undervisning
Kurset varetages af Sugar Academys undervisere – eller af lærere, som har gennemført professionelt undervisningsforløb.
Udbytte for deltagerne
Viden om bl.a. sukkers historie, produktion, sukkertyper samt egenskaber i fødevarer.
Praktisk erfaring med sukker fra eksperimenter.
Udbytte for deltagerne (fortsat)
Evner til at identificere forskellige sukkertyper gennem sensoriske eksperimenter.
Præsentation af sensorik i forbindelse med sukkers rolle i fødevarer.
Kendskab til sukkers muligheder i fødevarer samt evner til at anvende dem.
Information omkring sukker og energi.
Mulighed for selv
at bygge videre på undervisningen, idet der også udleveres
informationsmaterialer for yderligere eksperimenter i køkkenet.
Praktiske oplysninger
Kurset kan gennemføres på ca. 3 timer med hold á 10-30 deltagere.
Computer med Office-pakken, højtalere samt projektor anbefales for bedst mulig brug af undervisningsmaterialet.
Det komplette undervisningsforløb er uden omkostninger. Alle materialer til undervisning, brochurer og produkter er gratis og kan frit benyttes efterfølgende.